Udbetalinger fra indløser

Prev Next

I denne guide vil vi vise, hvordan du skal lave automatiseringen for udbetalinger fra indløsere. For hver indløser du har tilknyttet i Storebuddy skal du angive, hvordan udbetalinger ønskes bogført. I denne guide gennemgår vi, hvordan du laver opsætningen korrekt.

Du laver opsætningen ved at følge nedenstående steps;

  1. Klik på forretningsvælgeren i bunden til venstre og vælg den rigtige forretning

  2. Tryk herefter på forretningsindstillinger (tandhjulet) for at komme ind i indstillinger

  3. Vælg 'Bogføring' i menuvælgeren i toppen og derefter tryk på 'Udbetalinger fra indløser'

  4. Klik på 'tilføj automatisering' og opsæt din(e) indløser(e) korrekt

Du bliver nu præsenteret for en ny side, hvor du skal angive, hvordan udbetalingerne fra den aktuelle indløser skal bogføres (brug de tre prikker i toppen til højre for udvidet opsætning)

Under sektionen bogføringsmetode, kan du vælge mellem:

  • Summerede transaktioner (bundle)

  • Enkeltvise transaktioner (Nets dankort)

Som udgangspunkt skal du altid vælge Summerede, medmindre det er Dankort-udbetalinger du modtager fra Nets, da disse udbetales enkeltvis.

Fravælg bogføring:

Her vælger du, om udbetalingerne fra indløseren skal bogføres.

Følger virksomhedens regnskabsår kalenderåret? (kun hvis du benytter e-conomic):

Dette betyder, om det regnskabsår som vi skal bogføre i er oprettet som kalenderår i e-conomic (01.01-31.12).

Tilgodehavendekonto:

Her skal du vælge den regnskabskonto, som angiver hvor mange penge du aktuelt har tilgode hos indløseren. Se eventuelt: Hvad er en tilgodehavende konto

Bankkonto:

Her skal du vælge den konto i dit regnskabsprogram, som repræsentere den konto i din bank, hvor pengene indbetales.

Gebyrer:

Her skal du angive den konto, som gebyret, som din indløser opkræver, skal bogføres på.

Gældskonto:

Gældskontoen skal som udgangspunkt være den samme som tilgodehavendekontoen. Dog med undtagelse af Klarna, som på nuværende tidspunker er den eneste indløser som du kan have gæld til. Denne konto skal oprettes i passiverne, og vælges i dette felt.